Partnerne hos MY GARAGE skaber interne synergier

Partnerne hos MY GARAGE skaber interne synergier

Partnernes omfattende ekspertise

Med partnernes omfattende ekspertise stræber de mod at skabe enestående oplevelser for kunderne. Sammen formår de at håndtere enhver fase af processen under ét tag og muliggør dermed en enestående kundeoplevelse, fordi kunden kun skal forholde sig til MY GARAGE universet og husets partnere fra start til slut. Kunden er dermed sikret, at alt håndværk foregår in-house og varetages af nogle af landets dygtigste fagfolk indenfor deres respektive fagområde.

Wrapit modtager denne Ferrari 458 og der bliver i samme forbindelse indgået dialog med kunden, hvor der foretages en kosmetisk gennemgang af bilen. Der bliver her lagt en plan for udbedring og håndtering, samt hvilke partnere der er behov for at inddrage. Kunden er med i processen fra start til slut og alle beslutninger træffes med udgangspunkt i kundens krav og ønsker. De involverede partnere bidrager alle med deres ekspertise og erfaring, for at skabe det bedste resultat. I denne case har fokus været at optimere bilens udseende og udbedre mangler med det bedste resultat for øje.

De involverede partnere

Hos Formula Automobile er de eksperter i Ferrari og Maserati og virksomheden er skabt på fundamentet om at være sammen om passionen for netop disse to bilbrands. Det forpligter at servicere disse anerkendte bilmærker og derfor gennemgår teknikere mærkespecifik træning og kurser for at vedligeholde deres ekspertviden løbende. De er derfor de helt rigtige til at sikre afmontering af delene på denne Ferrari 458, så den er klar til næste skridt i processen. Det er selvfølgelig også her bilen igen bliver samlet for at få alle dele korrekt monteret.

Med hele 24 års erfaring inden for autolakering, vægter AH Autolak kvalitet først og fremmest. Dernæst, at leve op til kundens krav og forventninger, hvilket deres topmoderne værksted giver dem god mulighed for. Værkstedet er udstyret med moderne sprøjtekabiner, infrarød tørring og rumventilation, der sikrer at de er i stand til at håndtere alle former for lakeringer i højeste kvalitet, samt udbedring af skader. På denne Ferrari 458 var der flere steder på bilen, hvor foliet var ødelagt, men da det ikke blev vurderet nødvendigt at slibe, grunde og male hele bilen, er det blot foretaget på specifikt udvalgte områder. De har slebet hele fronten og panelerne på bilen ned, givet grunder og afslutningsvis er bilen blevet malet. Det vigtige i processen her er at sikre at de dele på bilen der bliver behandlet, skal ligne resten af bilen som ikke har fået lakering.

I forlængelse har bilen fået en polering, interiørpleje, rudepuds, dækpuds, indfarvning af plast og touch up hos Carcare By Oxholm. Selvom bilen fra 2012 har kørt nogle kilometer og derfor har lidt patina, kan de med de rette produkter, kvalitet og ekspertise give bilen den bedste behandling og sikre at den bliver klargjort med respekt for bilens model og stand. Carcare By Oxholm er en af landets dygtigste specialister indenfor blandt andet lakkorrektion, rens af interiør og overfladebeskyttelse, hvilket gør at de har den nødvendige og rette indsigt til at udføre opgaven.

Afslutningsvis har bilen fået de afmonterede dele monteret igen og er nu klar til sidste del i processen. Den får en komplet transparent Paint Protection Film monteret hos Wrapit. PPF-folien beskytter lakken mod ridser og stenslag og har selvhelende, samt super hydrofobiske egenskaber. Det er en god måde at beskytte sin bil og give den de bedste vilkår i forhold til vedligehold og daglig brug. Wrapit har over 20 års erfaring og er blandt landets bedste til at udføre foliearbejde. Med en god blanding af finesse, sans for detaljer og ikke mindst godt håndværk er de den helt rette til at foretage denne opgave.

Stærke partnerskaber

For os er historien et billede på de stærke partnerskaber der er in-house og at universet er bygget op af eksperter og dygtige fagfolk. Sammen er de med til at sætte de rette faglige rammer og skabe en eksklusiv helhedsoplevelse for de kunder der kommer i huset. På billederne ses alle dele i processen, samt det færdige resultat, hvilket vi er utrolig stolte over at kunne præsentere.