DK
Scroll

Hos Wine Mage bliver man mødt i et unikt vin-univers. Hvor mennesker mødes over et godt glas, og glemmer hverdagens stress og jag. Et øjeblik man værdsætter, og en oplevelse man gerne rejser efter. Om man kommer alene, eller i større eller mindre grupper, vil der være plads og tid til alle. Her kan man ikke blot finde inspiration til det næste vinkøb, men også se og prøve nogle af verdens absolut bedste vinglas samt eksklusive håndlavede proptrækkere med mere.

Tillid er altafgørende 

Når nydelsesvarer og luksus kombineres, så er det vigtigt, at kvaliteten altid er i top. Uagtet om det er til gave, fest, eller blot en hyggelig aften i godt selskab, så er det betryggende at kunne sætte en god vin på bordet.
Derfor er det afgørende at have tillid til sin leverandør, når man bevæger sig rundt i den store, komplekse og magiske verden af vin.

Hos Wine Mage vil de glæde sig til at guide kunderne rundt i de bedste vinregioner, og garantere duft- og smagsoplevelser i særklasse.

Kvalitet fremfor kvantitet

Når man først én gang har trådt et par trin op ad stigen kvalitetsmæssigt og smagt på de gode dråber, så vil mange ændre deres forbrugsvaner, og ofte drikke mindre, men bedre vin. Er man villig til at ofre en lille smule ekstra – for det behøver ikke være dyrt – så begynder vinene for alvor at træde i karakter, og en helt ny verden åbner sig.

Verdens bedste vin-abonnement

Hos Wine Mage får du muligheden for at blive en del af en eksklusiv vinklub, hvor du får adgang til “invite-only” arrangementer i huset, samt levering af unikke og lækre vine hver måned.

Den månedlige levering kan indeholde både rød, hvid, rosé og mousserende vin – og på grund af antal, kan der være plads til nogle af de normalt dyre og svært tilgængelige vine. Kassen vil også indeholde forslag til food pairing og andre overraskelser.
Hver måned afholder vi et eksklusivt box-tasting event i vores showroom, hvor abonnenter får muligheden for at være med til at smage, rate og udvælge de vine, der bliver udsendt i næste måneds kasse.

Det er også muligt at komme helt ind i hjertet af virksomheden, og deltage i Wine Mages vinpanel, der står for at udvælge og udvide virksomhedens sortiment.

Wine Mage

Kontaktformular

Kontakt Per M. Pedersen

Kontakt os

MY GARAGE A/S