Corvette
Over 70 års bilhistorie
For mange startede fascinationen som et glimt på tv-skærmen: En Corvette, der gled gennem palmernes skygger i Beverly Hills, solen spejlede sig i den lange motorhjelm, og hovedpersonerne havde alt det, vi drømte om – frihed, fart og en følelse af, at hele verden lå åben.
Siden den første model rullede ud i 1953 har Corvette repræsenteret essensen af den amerikanske sportvognstradition. Fra den lette fiberglaskarosseri i 50’erne til motorsportssejre og den seneste overhaling til mid-engine-layout har Corvette generation efter generation fornyet sig uden at slippe drengedrømmen.
I dag står vi med tre modeller i Europa, der hver især repræsenterer et kapitel i Corvettes historie: Den raffinerede Stingray, den ekstreme Z06 og E-Ray’en, der cementerer Corvette som pioner inden for køredynamik og banebrydende teknologi.
Biler på lager:
Stingray
Z06
E-ray
Corvette Stingray
Stingray, der er inspireret og opkaldt efter den elegante og lynhurtige rokke, er inbegrebet af Corvette. Modellen er raffineret og komfortabel nok til, at du kan bruge den til hverdag, men dramatisk nok i sit udtryk til, at den vækker beundring på ethvert gadehjørne.
Med den seneste C8-generation rykkede motoren for første gang bag føreren, hvilket ikke blot ændrede bilens proportioner, men også dens køreegenskaber. Resultatet er en balance og respons, der bringer Stingray’en op på niveau med europæiske supercars, emen fastholder en personlighed, der stadig er 100 % Corvette.
Highlights ved modellen:
- Mid-engine-layout
- 6,2-liters V8’er
- Tilgængelig som Cabriolet eller Targa.
Corvette Z06
Her slipper Corvette tøjlerne og går direkte efter det ekstreme. Motoren – en 5,5 liters LT6 med fladkrumtap – er udviklet til at hyle som en racerbil og trække omdrejningstælleren helt op til 8.600 rpm. Den er naturligt suget, kompromisløs og bygget til at reagere på hver eneste bevægelse fra dine hænder og fødder.
Designet er bredere, lavere og mere aggressivt. Hver luftkanal har et formål, hver kurve er en invitation til at tage endnu en omgang på banen. Z06 er ikke for dem, der vil nøjes – det er for dem, der jagter den perfekte omgangstid, og som kan høre forskellen på et godt og et legendarisk gearskifte.
Highlights ved modellen:
- 5,5-liters V8’er
- Verdens mest kraftfulde, naturligt aspirerede V8-motor
- Markant bredere sporvidde end Stingray.
Corvette E-ray
E-Ray er beviset på, at Corvette kan udvikle sig uden at miste sin sjæl. Den er den første hybrid i Corvettes historie – og den første med firehjulstræk. Kombinationen af en 6,2 liters V8 og en elektrisk motor på forakslen giver lynhurtig respons og et samlet output på 643 hk. Det betyder 0-100 km/t på under tre sekunder – og du kan endda køre stille gennem byen i ren el-tilstand.
Designet deler de brede proportioner med Z06, men tilføjer diskrete detaljer, der signalerer dens unikke drivlinje. Indvendigt får du et cockpit, der omfavner dig som en jetjager, med avanceret dataregistrering og en lydkulisse, der skifter fra elektrisk stilhed til V8-brøl på et øjeblik.
Highlights ved bilen:
- Hybridsystem og elektrisk træk på foraksen
- 644 hk
- El-kørsel op til 70 km/t
Bliv kontaktet
Kontakt os
MY GARAGE A/S
- Wittrupvej 1, 7120 Vejle Øst
- +45 69 133 911
- info@mygarage.dk
- CVRCVR DK-36953217
Rutevejledning





