Sommeren står for døren hos MY GARAGE

Sommeren står for døren hos MY GARAGE

De lange, lune sommeraftener og minderige stunder med vores kære udgør selve essensen af sommer i vores optik. Og særligt i år vil langt flere tilbringe sommeren hjemme i Danmark – så hvorfor ikke bruge den bag rattet i en af vores eksklusive biler? Eller måske få hjælp til at få passet og plejet den ved vores partnere som alle er eksperter inden for hvert deres område.

 

Drømmer du om at gøre køreturen til en ekstra særlig oplevelse?
Hos vores partner Classic Motor Sales finder du en lang række af unikke og klassiske biler til salg. Blandt andet kan du køre sommeren i møde i dette enestående, engelske pragteksemplar: Jaguar XK150 fra 1960, som er ualmindeligt velholdt med respekt for dens historie.

Er du mere til nyere, adrætte sportsvogne, bør du i stedet kigge nærmere på udbuddet ved SALES GARAGE eller McLaren.

Ved Carcare by Oxholm kan du få styr på den sidste finish og få fornyet livet i lakken, så du beskytter bilens lak og sikrer dig samtidigt den mest velholdte bil i kvarteret. NEMBILVASK er også i fuld gang med opførelsen af deres eksklusive vaskehal lige her hos MY GARAGE. Det betyder, at du snart kan vaske og få plejet din bil ved Wittrupvej 1 foruden ved deres øvrige lokationer.

Sommer hos MY GARAGE

Er du blandt de mange, der ser frem mod at holde sommerferien hjemme i det ganske land – så ser du nok også frem mod at bruge lidt ekstra timer på de snoede landeveje, der bugter sig gennem det spirende landskab. Er uheldet derfor ude undervejs, og får du et stenslag i ruden, eller det der er værre, vil du hos Carglass kunne få repareret din rude nemt og bekvemt. Faktisk tilbyder Carglass også mobil rudereparation og -skifte.

Sommerens sol og varme kan ligeledes inspirere til at få sat solfilm på de bagerste ruder hos Wrapit.dk. Eller trænger bilen måske til et service, kan du få klaret dette inden ferien hos vores autoriserede partnere Formula Automobile, KOED BMW & Mini Service og Porsche Servicecenter Vejle, som ydermere ser frem mod snart at kunne indvie den nye, store udvidelse af værkstedet, som forventes færdig i løbet af den kommende periode.

Sommer på to hjul

Følelsen af frihed kan også være en to-hjulet oplevelse. Vores partner Art on Wheels specialiserer sig i at lave unikke, specialdesignede og håndbyggede motorcykler og fanger de flestes opmærksomhed. MY GARAGE håndterer også Lauge Jensen-mærket og ånden: En entusiasts drøm om at bygge eksklusive motorcykler i sit eget navn. Drømmen lever stadig og det samme gør maskinerne. Lauge Jensen motorcyklerne er håndbyggede i få eksemplarer og høj kvalitet og derfor forbliver maskinerne blandt verdens mest sjældne motorcykler.

Måske du allerede har bilen, men mangler garagen?

EDC Domus First Class, som netop har flyttet kontor ned i vores nye hovedindgang, er trekantsområdets liebhavermægler. Med deres store lokale kendskab og mange års solid erfaring, er EDC Domus First Class den helt rette til at hjælpe dig videre med dine garage- og boligdrømme.
Er du derimod ikke lige på udkig efter egen garage, er vores Gentleman’s Garage nok noget for dig. Som medlem får du opbevaring af din bil i én af vores 66 glasbokse, samt medlemskab i det eksklusive netværk, hvor du løbende vil modtage invitationer til arrangementer og events.

Læg vejen forbi

Alle er velkommen hos MY GARAGE. Vi har åbent i hverdage fra kl. 09:00 – 17:00 samt første søndag hver måned fra kl. 11:00 – 15:00.

Derudover afholder vores partner Dream Concept & DC Workshop hver fredag en uformel og hyggelig ’fredagsbar’, hvor alle er meget velkommen til at slå vejen forbi til en snak om biler og motorsport. Og trænger din bil til at blive gjort klar til sommeren, så servicerer DC Workshop samtidigt alle bilmærker.