Skandinaviens største Porsche køretur
Skandinaviens største Porsche køretur
– EN PORSCHE KORTEGE UD OVER DET SÆDVANLIGE PRYDER LANDSKABET SØNDAG D. 04. SEPTEMBER 2022
Fællesskabet og ikke mindst passionen for Porsche hyldes hvert år den første søndag i september – og nu for femte gang i træk. År efter år vokser begivenheden sig større og større.
I 2021 var der intet mindre end 222 tilmeldte Porscher til, hvad vi nok trygt kan kalde, Skandinaviens største Porsche køretur. I år forventes intet mindre end 300 tilmeldte Porscher i alle årgange og modeller.
Interessen for denne unikke Porsche-fejring er stor, og i de forgangne år har Porsche Servicecenter måtte melde udsolgt. Som noget særligt for dette års fem-års fødselsdag, har man valgt at åbne op for salget af flere billetter og derved flere deltagende Porscher.
En Porsche-fejring for alle
For Porsche deltagere er det nødvendigt at købe billet – men for øvrige gæster og besøgende er det ganske gratis at opleve de mange hundrede Porscher, når de fylder parkeringspladsen omkring Porsche Servicecenter Vejle og MY GARAGE. For hver billet solgt donerer Porsche Servicecenter Vejle et tilsvarende beløb til et lokalt, velgørende formål.
Hvert år støtter også mange tilskuere og gæster op omkring arrangementet og får fornøjelsen af at opleve de mange Porscher, når de holder parkeret i gården. Her er det muligt både at kigge og få en snak omkring bilerne som kommer i alle modeller og årgange. Alt fra de tidlige 356’ere til den seneste Taycan er repræsenteret og mødes i perfekt harmoni.
Skandinaviens største Porsche køretur
Køreturen er højdepunktet for fejringen, og hvert år er der en enorm opbakning fra både ind- og udland. I år forventes mere end 300 tilmeldte Porscher, som på den time lange kortegekørsel vil pryde landskabet omkring Vejle.
Til trods for at der er åbnet op for yderligere billetter i 2022 er der allerede tæt på udsolgt, og vi opfordrer derfor alle interesserede til snarest at sikre deres billet til arrangementet.
Billetter for Porsche-deltagere kan erhverves her: https://billetto.dk/e/porsche-servicecenter-vejle-5-ars-fodselsdag-billetter-566791
Kontakt os
MY GARAGE A/S
- Wittrupvej 1, 7120 Vejle Øst
- +45 69 133 911
- info@mygarage.dk
- CVRCVR DK-36953217
Rutevejledning