Resen Mobiltek åbner nyt centralt værksted hos MY GARAGE

Resen Mobiltek åbner nyt centralt værksted hos MY GARAGE

Ny partner udvider og øger bilejers tryghed

 

Det er en af kerneværdierne hos MY GARAGE, at biler i huset er opbevaret under stor sikkerhed.
Men en af husets nyeste partnere gør på daglig basis en stor indsats for, at bilernes sikkerhed også er bedst muligt varetaget, når de er uden for matriklen på Wittrupvej.

Resen Mobiltek tilbyder nemlig GPS-baserede sporingsenheder, der diskret og sikkert monteres i bilen. Derved kan man altid præcis vide, hvor ens bil er, uanset hvor på jorden man selv og bilen skulle befinde sig. Den service og store sikkerhed har de tilbudt bilejere siden 2011, og de blev sidste år tilknyttet Porsche Servicecenter Vejle.

Nu får Resen Mobiltek eget værksted, centralt placeret hos MY GARAGE, så alle husets partnere nemt kan køre biler til og fra.
Det er en stor gevinst for alle, siger CEO ved MY GARAGE Lars Bjørnbak.

-Vi er utrolig glade for at have Resen Mobiltek fast i huset. Deres store ekspertise med special-, premium- og luksusbiler er en stor kapacitet at tilknytte, fordi vi nu kan hjælpe passionerede bilejere til en partner, der kan sikre deres bil endnu bedre, lyder det fra Lars Bjørnbak, der tilføjer, at Resen Mobiltek kommer med et imponerende ry.

-De har været den fortrukne samarbejdspartner mellem partnerne i MY GARAGE og andre highend kollegaer i branchen.

De seneste år er markedet for skjulte sporingsenheder blevet mere aktuelt, fordi flere forsikringsselskaber stiller krav om dem. De vil, som bilejerne selv, gerne vide, hvor bilen befinder sig. Men det kræver et stort kendskab at finde en god løsning. Sporingsenhederne skal nemlig skjules godt, og samtidig på en måde, så de ikke aftapper bilens batteri. Det kendskab bliver yderligere forstærket nu, siger ejer af Resen Mobiltek Steffan Resen.

-Mange af de biltyper, vi servicerer, er hos MY GARAGE, så det giver god mening for os at have eget værksted her. Derved får vi samtidig et endnu bedre samarbejde med de teknikere, der også er vant til at arbejde på de forskellige biler, siger han.
Alene i 2021 blev det til mere en 100.000 kilometer rundt i landet for at montere sporingsenheder i biler.
Her oplevede ejer Steffan Resen ofte, at kunderne i forvejen var tilknyttet MY GARAGE, og flere udtrykte et ønske om, at Resen Mobiltek fik fast plads i huset. Steffan Resen erfarede, at partnerskabet i kundernes optik var en yderligere blåstempling af hans kunnen.
Derfor blev han hurtigt den foretrukne leverandør til specialbiler, fordi ejerne vidste, at han kunne sikre flere fordele.

-En tracker højner sikkerheden markant. Det handler ikke kun om at sikre den værdi, som en bil udgør i pris, men ofte i endnu højere grad om at sikre en bil, man har en stor tilknytning til. Mange biler er unikke og sjældne og kan ikke bare erstattes. Og der hjælper vi til at sikre og lokalisere dem, siger han.

Det nye værksted står klar den 1. februar og tilbyder deres service til alle typer af biler.