DK

Porsche Servicecenter Vejle udvider værkstedet markant

Porsche Servicecenter Vejle udvider værkstedet markant

Porsche Servicecenter Vejle udvider markant

Den store efterspørgsel på værkstedsydelser af høj kvalitet gør det nødvendigt, allerede efter få år, at udvide værkstedet med plads til yderligere 10 arbejdsstationer.

Arbejdet på det nye værksted er begyndt og forventes færdigt allerede til sommer.

Autoriseret Porsche Servicecenter
For blot to et halvt år siden opnåede serviceværkstedet sin autorisation. Gennem de første år har der allerede været mange tilfredse kunder gennem værkstedet og noget af det, som kunderne har lagt vægt på, er at deres biler kan komme til service inden for kort tid.
Bilerne, som besøger værkstedet, er en alsidig blanding af racerbiler, sportsvogne, hverdagsbiler, SUV’er og off-roadere, samt benzin-, diesel-, hybrid- og nu også elmotorer.
I august 2019 var intet mindre end 6.900 indregistrerede Porsche i Danmark, hvilket ikke bare er det højeste tal nogensinde – men også et tal, som forventes at stige yderligere. Derfor udvides værkstedet nu rettidigt med yderligere lifte og Porsche Servicecenter Vejle forventer at skulle ansætte 3-4 ansatte mere til teamet.

Klar til når elbilerne triller ind
Teknikerne ved Porsche Servicecenter Vejle er uddannet til at varetage samtlige typer af opgaver, og i øjeblikket gennemgår flere også særlig træning i den nye, fuldt elektriske Porsche Taycan. Forventningerne til introduktion af Taycan på markedet er store. Derfor er det nødvendigt, at serviceværkstedet uddanner sig og at der skabes de rette arbejdsforhold til bilen.

Arbejdet med elbilen har nemlig andre krav end for de traditionelle brændstofsmotorer, og derfor kræver det en specialdesignet Taycan arbejdsstation, som bliver en del af udvidelsen.

Efterspørgsel fra de klassiske Porscher
De klassiske Porscher, der ifølge Porsche er betegnelsen for køretøjer, der har været i brug i mere end 15 år, serviceres ofte på værkstedet. Opgaverne varierer fra helt almindeligt service, til restaurering og udbedring af klassiske biler med småskader. Værkstedet har også her oplevet en stor efterspørgsel på værkstedet fra kunder med klassiske Porsche.

Mere end bare et værksted
Eftermakedschef Lars Paugan fortæller, at man ved Porsche Servicecenter Vejle lægger en dyd i relationen til kunderne. Derfor oplever kunderne at blive inviteret med til en række forskellige Porsche-arrangementer i løbet af året. Blandt andet til den årlige fødselsdag, hvor hundredvis af Porsche-ejere mødes hos MY GARAGE og i fællesskab kører gennem lokalområdet – ud på Danmarks største Porsche køretur.

”Det særligt unikke ved Porsche Servicecenter Vejle er teamets enorme passion for deres arbejde og for Porsche. Vi forstår hvor meget kundernes Porsche betyder, og vi passer på dem, som var de vores egne. Vi ønsker altid at levere en unik totaloplevelse” fortæller han.

Du kan læse meget mere om Porsche Servicecenter Vejles værksted her: https://pscv.dk/vaerksted/

Er du interesseret i at høre mere om udvidelsen af værkstedet så kontakt Eftermarkedschef, Lars Paugan på telefon + 45 69 133 944 eller mail lp@pscv.dk   ​

Kontakt os

MY GARAGE A/S