MY GARAGE bliver officiel forhandler af Praga

MY GARAGE bliver officiel forhandler af Praga

MY GARAGE udvider sin eksklusive portefølje af high-performance-brands og bliver officiel nordisk forhandler af Praga, et af verdens ældste og mest traditionsrige performancebrands.

Praga blev grundlagt i 1907 og har gennem mere end et århundrede udviklet alt fra person- og racerbiler til fly og avancerede teknologiske løsninger. Gennem sin lange historie har brandet opbygget en særlig position i bilverdenen, hvor motorsportsarv og teknisk innovation fortsat er centrale værdier.

I dag er Praga særligt kendt for sin ekspertise inden for letvægtskonstruktion og aerodynamik. Den tilgang har gjort mærket til en respekteret aktør i både motorsporten og segmentet for moderne hyperbiler.

Et naturligt match for MY GARAGE

MY GARAGE arbejder målrettet på at repræsentere nogle af de mest interessante og eksklusive brands i den internationale bilverden. Praga passer naturligt ind i denne ambition med sit fokus på kompromisløs ingeniørkunst og en rendyrket føreroplevelse.

“Praga repræsenterer præcis den type brand, vi ønsker at samle hos MY GARAGE. Det er et brand med en autentisk historie og stærke motorsportrødder, som samtidig udfordrer grænserne for moderne performance. Praga tilbyder noget helt særligt, som vi er overbeviste om vil appellere til de passionerede bilentusiaster og samlere, der kommer her i huset,” fortæller Dennis Stendorph, Sales Executive hos MY GARAGE.

“In our search for the right partner, MY GARAGE stood out immediately. Beyond a shared passion for high-performance supercars, we are aligned in our commitment to exclusivity, personal relationships, and building a strong community around our brands. We are confident that Praga will be a valuable addition to MY GARAGE’s exceptional portfolio and that together we can unlock exciting new opportunities for the future,” udtaler Ivan Krakora, Chief Sales and Marketing Officer hos Praga.

Praga Bohema

Som en del af samarbejdet kan MY GARAGE nu præsentere Praga Bohema, mærkets moderne flagskib og en af de mest kompromisløse hyperbiler på markedet.

Bohema er udviklet for at levere racerbilslignende præstationer på banen, samtidig med at den er fuldt anvendelig på offentlig vej. Bilen bygger på den filosofi, der har præget Praga gennem generationer, hvor lav vægt og effektiv aerodynamik er afgørende elementer.

Trods sit kompromisløse performancefokus tilbyder Bohema et eksklusivt og komfortabelt interiør med håndlavede detaljer, skræddersyede løsninger og plads til to personer. Hver bil håndsamles under omfattende kvalitetskontrol og repræsenterer kulminationen på mere end 100 års erfaring inden for motorsport, konstruktion og aerodynamik.

Med tilføjelsen af Praga styrker MY GARAGE sin position som destination for nogle af verdens mest spændende performancebiler og giver danske entusiaster adgang til et brand med en helt særlig historie.

Praga Bohema – tekniske highlights

  • 3,8-liters twin-turbo V6-motor udviklet i samarbejde med Litchfield Engineering
  • 700 hk og 725 Nm
  • Vægt på kun 982 kg
  • 0-100 km/t på 2,3 sekunder
  • Tophastighed på 317 km/t
  • Mere end 900 kg downforce ved 250 km/t
  • Kulfiber-monocoque og omfattende brug af letvægtsmaterialer
  • Hewland 6-trins sekventiel gearkasse
  • Godkendt til både bane- og vejbrug
  • Produktionen er begrænset til 89 eksemplarer på verdensplan.