MY GARAGE bliver Connecting Partner for McMurtry
MY GARAGE bliver Connecting Partner for McMurtry
Det britiske high-performance brand, McMurtry, har valgt MY GARAGE som deres Connecting Partner i Norden – et samarbejde, der markerer begyndelsen på et nyt kapitel for ekstrem innovation og banebrydende bilteknologi på dansk jord.
Samarbejdet understreger samtidig MY GARAGEs position som Nordens samlingspunkt for nogle af verdens mest visionære bilprojekter.
Når kompromisløshed får frit spil
McMurtry vakte global opsigt, da deres elektriske model, Spéirling, slog banerekorden på Goodwood Festival of Speed, satte ny rekord på Top Gears testbane og derved satte ny standard for, hvad der er muligt inden for elektrisk performance.
Men McMurtry er mere end en rekordholder.
Brandet er et bevis på, hvad der sker, når visioner, ingeniørkunst og kompromisløshed får frit spil. Med fokus på letvægt, ekstrem acceleration og radikal nytænkning, repræsenterer McMurtry en ny æra inden for elektrisk motorsport og hyper-performance – og nu også en del af fortællingen hos MY GARAGE.
“Et samarbejde med McMurtry sender et klart signal om, at MY GARAGE er stedet, hvor de mest banebrydende bilprojekter og ideer har hjemme. Brandet repræsenterer det kompromisløse, det ekstreme og det visionære – præcis de kvaliteter, vi mener skal drive bilverdenen fremad. Af den grund er vi stolte af at kunne præsentere McMurtry for vores nordiske kunder”, fortæller Lars Bjørnbak, CEO hos MY GARAGE.
Thomas Yates, Founder and CEO hos McMurtry supplerer:
“We only collaborate with partners who share our ambition to push boundaries and our values. MY GARAGE does just that. We are excited to introduce the McMurtry universe to the Nordic market in an environment that values innovation, passion, and technological courage.”
Som Connecting partner skal MY GARAGE være bindeleddet mellem nordiske kunder og entusiaster og McMurtry Automotive. Bilen kan periodevis opleves på Wittrupvej.
Om brandet
McMurtry Automotive blev grundlagt i 2016 af den anerkendte ingeniør Sir David McMurtry og en gruppe af tidligere Formel 1-ingeniører ledet af Thomas Yates.
Brandet udsprang af en fælles ambition om at udfordre konventionerne inden for motorsport og køretøjsteknologi. Sir David ønskede at skabe en ny generation af små elektriske præstationsbiler og så i Yates og det dygtige team den tekniske dybde og kreative vision, der kunne omsætte radikale idéer til ingeniørmæssig virkelighed. Sammen satte de sig for at bevise, at små elbiler kunne overgå forbrændingsmotorer på både ydeevne, præcision og køreglæde.
I dag arbejder McMurtry på McMurtry Spéirling PURE. PURE bevarer den kompakte størrelse og det banebrydende ventilatorsystem. Den leverer 1.000 hestekræfter, går fra 0 til 60 mph (0–96 km/t) på 1,5 sekunder. Med 100 kWh batteri, baghjulstræk og en sikkerhedsstruktur bygget efter 2018 FIA LMP1-standarder, kombinerer bilen elektrisk innovation med høj ydeevne og robust sikkerhed. Der vil blive produceret højst 100 eksemplarer.
Fokus er på ren køreglæde og banebrydende ingeniørkunst. Målet er at omskrive reglerne for performance ved at introducere nye teknologier.
McMurtry ønsker at være verdens førende innovatør inden for elektriske high-performance-køretøjer og fanbaseret aerodynamik. Ud over køreegenskaber arbejder virksomheden aktivt for at fremme en mere effektiv og bæredygtig fremtid gennem teknologi.
For yderligere information, kontakt venligst:
Mette Læssøe, PR & Marketing Executive hos MY GARAGE
Telefon: +45 69 133 951
E-mail: ml@mygarage.dk
Kontakt os
MY GARAGE A/S
- Wittrupvej 1, 7120 Vejle Øst
- +45 69 133 911
- info@mygarage.dk
- CVRCVR DK-36953217
Rutevejledning