DK

Massiv udvidelse skærper profilen ved MY GARAGE

Massiv udvidelse skærper profilen ved MY GARAGE

Der kommer endnu flere muligheder for bilejerne, når de i fremtiden besøger motorverdenens mekka.

De ikoniske bygninger på Wittrupvej får i løbet af 2019 et løft både udvendigt og indvendigt. Det sker i form af tilbygninger og samtidig bredes porteføljen yderligere ud for, hvad man kan tilbyde besøgende. Der er nemlig to nye partnere i huset, folie-virksomheden Wrapit.dk og glas-specialisten Carglass. De nye partnere kommer til at rykke ind sideløbende med, at MY GARAGE bygger ny facade og udvider mulighederne for flere kontorer og endnu mere fleksible lokaler til både eksisterende og kommende partnere.

Højeste niveau af vedligehold
De nye partnere byder ind med ekspertise, der i endnu højere grad skal tilbyde de bedste kompetencer til at løse flest mulige opgaver i huset. Wrapit.dk har de seneste år markeret sig med deres gode renommé for at folie-indpakke alt fra biler til både og fly. En flid, der både kan udmønte sig i at skabe reklame på ens firmabil, eller sørge for enestående beskyttelse af lakken.

Dermed står de sammen med den anden nye partner Carglass for at varetage, at vedligeholdelse og reparationer sker på et niveau, der matcher husets høje niveau og krav til kvalitet. Carglass er kendt for deres høje fleksibilitet og brede alsidighed i at få løst selv komplicerede rudeskift.

Det stemmer godt overens med husets brugere, forklarer Lars Olsen fra Carglass.
-Vores medlemmer vægter den mobilitet, som en bil giver. Og et stenslag kan nemt opstå, og kan begrænse den frihed.

Derfor er vi glade for at have Carglass i huset, de har bevist, at de skifter og reparerer ruder på rekordtid.
Begge partnere gør det altså nemmere at have en bil, der altid er til rådighed. Med Wrapit.dks kompetencer kan man både bevare og skåne bilens lak, og derved den investering, som mange af vores medlemmers bil udgør, siger Tommy Lindahl fra Wrapit.dk.

Mere plads
I løbet af efteråret vil facaden også ændre sig ved MY GARAGE. Det betyder, at en ny hovedindgang i fremtiden vil tegne husets vestvendte profil. Med den nye hovedindgang følger også nye lokaler indenfor, som blandt andet vil rumme kontorer, nye lejemål og skal være den synlige samling på de etapeudvidelser, der har været siden åbningen. En anden partner, der også benytter sig af, at rammerne udvides, er Dream Concept. De vil i fremtiden brede sig over 450m2. ”På de kvadratmeter vil vi forsat rådgive i, hvordan man bedst realiserer bildrømmen om en tur i en ægte racerbil, fortæller Alexander Christiansen fra Dream Concept. Samtidig planlægger de at udvide deres aktiviteter med et racerværksted.

Udvidelserne følger samme røde tråd, som grundlaget for konceptet bag MY GARAGE, siger direktør Lars Bjørnbak:
-Vi er meget tilfredse med, at vi endnu en gang får en række nye partnere, der både byder ind med en stor indsigt på hver deres felt, og som hver især udgør topmålet inden for deres eget fagområde. Det hele er lykkedes, fordi vi deler en fælles forståelse for, hvor vigtigt et ordentligt håndværk er, lyder det.

Kontakt os

MY GARAGE A/S