KALMAR Automotive specialbygger individuelle drømme  

KALMAR Automotive specialbygger individuelle drømme  

Hos MY GARAGE er vi stolte af at være skandinavisk forhandler af KALMAR Automotive. Et brand som former kundens personlige drøm; spækket med unikke, håndbyggede detaljer.

 

Konceptet
KALMAR Automotive er meget mere end blot ombygningen af Porscher: Filosofien bag, er at bygge kundens individuelle opfattelse af automotiv perfektion. En sådan proces omhandler meget mere end kontraktlige forhold og ejerskab – det er en nær relation til både bil og ikke mindst teamet bag ombygningen.

Startskuddet for KALMAR Automotive
Ejer og grundlægger, Jan Kalmar, startede projektet, da han blev stillet til opgave at bygge en tribute-car til den ni gange Le Mans vinder, Tom Kristensen. Den første KALMAR 7-97 blev skabt og dannede startskuddet for de efterfølgende mange ombygninger og definitionen af de to øvrige modeller; KALMAR RS (Rally Special) og KALMAR CS (Cayenne Special), som er med til at udgøre det fulde modelprogram, sammen med KALMAR 7-97’eren.

Håndbygget og skabt i en nær relation

En KALMAR bygges ikke på et produktionsbånd – den er derimod håndbygget og nøje fulgt af en såkaldt ’Car Cheif’, som følger processen fra donorbil til færdigbygget KALMAR. Årsagen hertil skyldes, at man ved KALMAR Automotive mener, at den personlige service er essentiel for skabelsen af kundens automotive drøm. Samtidigt er den essentielle viden, som den tildelte Car Cheif tilegner sig undervejs i processen, med til at styrke både selve produktion og performance, men ligeledes styrker det kommunikationen og relationen mellem teamet, der bygger bilen, og kunden.

En KALMAR testes i dens naturlige habitat

Essensen fra ræs ligger i hjertet blandt alle i teamet hos KALMAR Automotive. Af samme årsag er værkstedet også placeret inde i en FIA godkendt racerbane i det nordøstlige Skandinavien. Faciliteterne inkluderer både en traditionel racerbane, off-road- og grusbane, hvilket muliggør test af bilerne i deres helt rette element.

Som kunde bliver man ligeledes inviteret til at deltage i de løbende tests af bilen undervejs i ombygningsprocessen. Efter færdiggørelsen og den endelige overtagelse af bilen, er man desuden altid velkommen til at aflægge banen et visit, som man ønsker.

Lad eventyret begynde

Foruden at bygge specialbyggede Porscher under KALMAR Automotive, driver Jan Kalmar samtidigt virksomheden Beyond Adventure, som tilbyder de mest utrolige rejser på tværs af kloden i specialbyggede Porscher og andre tilpassede biler. Eksempelvis er det muligt at prøve kræfter med rally i en luftkølet 911’er, på en frossen sø i det nordlige Finland, med Tom Kristensen som personlig instruktør. Er du mere til længere ruter spækket med unikke og eksklusive oplevelser? Så er de omtrent uge lange ture til det afrikanske højland, Marokko, Bhutan eller Georgien måske mere dig. Fællesnævneren for disse eventyrlige ture er, at de alle har til formål at opleve noget ganske særligt i oftest ukendte eller utilgængelige miljøer – og ikke mindst massevis af tilbagelagte km. på tælleren i en helt unik bil. Kort sagt udgør disse rejser endnu en naturlig forlængelse af forretningsområdet: at realisere kundernes største drømme og mest eventyrlige rejser.

 

Lad os sammen bygge din drøm

For yderligere information og interesse vedrørende KALMAR kontakt da venligst Erkan Kilic:

Sales | Erkan Kilic
Telefon: +45 69 133 991
Mobil/WhatsApp: +45 52 177 991
e-mail: ek@mygarage.dk