Europæisk snigpremiere på Lotus Evija & Emira

Europæisk snigpremiere på Lotus Evija & Emira

Det var for første gang, at kunderne fik mulighed for at kaste et syn på de to nye modeller fra Lotus, til en eksklusiv europæisk snigpremiere, på Rohden Gods.

Snigpremieren fandt sted i forbindelse med det lukkede event, MY GARAGE Trackday, hvor kun særligt inviterede gæster havde mulighed for at deltage. Her fik de 150 deltagere mulighed for at høre Ian Gorsuch, Head of VIP-relations hos Lotus, præsentere de to nye modeller, som forventes at starte produktion i løbet af foråret og sommeren 2022.

 

Lotus Emira – historien fortsætter

Emira, som betyder prins på arabisk, markerer slutningen på en æra, da Emira vil være den sidste fossildrevne bil fra Lotus.

Lotus Emira skiller sig ud med sine yderst sportslige former, brugervenlighed og forbedret kørekomfort, samt Lotus velkendte DNA og dynamiske køreegenskaber.

Effektiv aerodynamik har siden begyndelsen været essensen bag enhver Lotus. Emira er ingen undtagelse. Med sin effektive aerodynamik og intelligente konstruktion, kan Lotus Emira præstere en enestående ydeevne og maksimalt vejgreb ved alle hastigheder.

Lotus Emira forventes at gå i produktion i foråret 2022, og bilen kan allerede nu forudbestilles hos MY GARAGE. Der er i øjeblikket 6.000 forhåndsbestillinger på verdensplan, og Lotus kan producere knap 3.000 om året. MY GARAGE har et begrænset antal kvoter til rådighed til næste års produktion.

 

Lotus Evija – det næste kapital i en af de største automotive historier nogensinde fortalt

Med oprindelse i nytænkende innovation og radikal tænkning, tager Lotus Evija endnu et revolutionerede skridt fremad og markerer en ny epoke for Lotus. Bilen produceres i kun 130 eksemplarer og fra prisen lander på EUR 2.128.757 ekskl. moms og afgift.

Lotus Evija er en fuld elektrisk hypercar, der er udstyret med hele fire elektriske motorer med et samlet output på 2.000 hk. Disse hestekræfter gør det muligt for bilen at passere 300 km/t på under 9 sekunder. 

Bilen der blev præsenteret, er en prototype der i øjeblikket gennemgår sit testprogram. Lotus har udført dynamisk simulering og ingeniørudvikling, der har bidraget til specifikationerne.

 

Dansk agentur af Lotus hos MY GARAGE

MY GARAGE er Danmarks officielle lotus forhandler og importør, hvilket betyder, at der sælges både helt nye samt brugte Lotus. Ydermere er MY GARAGE også autoriseret Lotus servicepartner, og det er derfor muligt at få repareret og serviceret din nye såvel som klassiske Lotus af specialuddannede Lotus-teknikere.

For bestilling af Evija & Emira eller for yderligere tekniske specifikationer, kontakt Sales Manager, og Lotus salgsansvarlig, Jens Christian Randrup, på tlf. +45 40 457 595 eller jcr@lotusvejle.dk.