Crashpoint vinder for syvende år i træk Auto Awards pris for Årets Karrosseriværksted

Crashpoint vinder for syvende år i træk Auto Awards pris for Årets Karrosseriværksted

Tiltrods for vanskelige vilkår i branchen blev Crashpoint anerkendt for både fokus på service, kvalitet og medarbejderudvikling.
Tirsdag 22. november løb dette års Auto Awards af banen. Igen i år var Crashpoint nomineret til Årets Karosseriværksted. Crashpoint har vundet prisen de seneste seks år og kan igen i år kalde sig ”Årets Karosseriværksted” i Danmark. Det skete med en flot anerkendelse fra fra Auto Awards, der blandt andet udtaler følgende om Crashpoint:
”Crashpoint fortsætter arbejdet med at sætte karrosseriteknikerfaget i højsædet. Høj faglighed, stolthed over karrosseriteknikerfaget og konstant udvikling har været, og er fortsat Crashpoints største force. Crashpoint ønsker at yde den bedste service til kunderne, hvor der aldrig gås på kompromis med sikkerhed og faglighed.”

Udvikling frem for afvikling
Det velkendte skadeværksted, Crashpoint har været en del af MY GARAGE siden efteråret 2019. Crashpoint har ekspertise inden for reparationer på alle former for plast, kompositmaterialer og aluminium. Det betyder, at når uheldet er ude, kan du få lavet alt fra en lille bule til en krøllet kofanger og større skader. Crashpoint har på ti år udviklet sig til at være landets største skadecenter og er ligeledes Tesla Approved. Det betyder, at de er autoriseret til at udføre reparationerne på et niveau, der matcher Teslas standarder.
En bedrift, der også blev bemærket af juryen i deres vurdering af vinderen.
” Efter mantraet “udvikling frem for afvikling” har Crashpoint over det sidste år investeret et betragteligt beløb i udstyr og efteruddannelse, med bla. andet nye rettebænke til Aarhus og Vejle afdelingerne og en betragtelig stigning i antallet af karrosseriteknikere der sendes på efteruddannelse for at leve op til kravene for arbejde på særligt Tesla, hvor Crashpoint fortsat opretholder en TABS-certifikation(Tesla Approved Body Shop).”

Mange parametre i spil
For Crash Point ved MY GARAGE kommer sejren i kategorien ”Årets karosseriværksted” som en anerkendelse af det daglige arbejde og den moral, der ligger bag deres indsats. Især det seneste års udfordringer til trods, hvilket også vægtede i kåringen fra Auto Awards. ” På trods af et tumultarisk år med stigende priser, reservedelsmangel og manglende arbejdskraft har
Crashpoint formået at holde fanen højt når det kommer til korrekt reparation af skader, og fremtidssikring af karrosserifaget.”
På værkstedet har det lige siden indflytningen været et tydeligt fokus, at det udførte arbejde i sig selv skulle besvare spørgsmålet om, hvordan man lykkes med at være et succesfuldt og rentabelt karosseriværksted med et godt forretningskoncept og en høj service. Kåringen, og det kontinuerlige høje niveau, som syv kåringer understreger, kan derfor i dag differentiere værkstedet som et moderne karosseriværksted. I konkurrencen var det derfor også det fokus, der skulle formidles, da dommerpanelet blandt andet vurderer de forskellige karrosseriværksteder efter deres evne til at omsætte fokus på eksempelvis servicerådgivningen, tilfredse kunder, mulighed for lånebiler, gode priser, aktive kunder i kartoteket, godt flow, omsætning, investeringer der tilgodeser kunderne, gratis internet, aftenåbent, workshops for medarbejdere etc. Med andre ord vil vinderen være et karosseriværksted, som har fokus på kunden.