Prøveplader - få styr på reglerne for prøveplader
Prøveplader - få styr på reglerne for prøveplader
Prøveplader er midlertidige nummerplader, der benyttes til at identificere et køretøj, inden det bliver registreret med permanente nummerplader. Prøveplader giver blandt andet mulighed for at prøvekøre køretøjer hos bilforhandlere, som du også har mulighed for her hos MY GARAGE.
Her på siden kan du blive klogere på, hvad prøveplader er, hvordan de fungerer og hvilke regler, der gælder for brugen af prøveplader.
Hvad er prøveplader til køretøjer?
Prøveplader kaldes også for prøvemærker og prøveskilte, og er en slags midlertidig nummerplade. Prøveplader har en gyldighed på syv dage, medmindre du har faste prøveplader, og du kan køre med prøveplader, så længe du bare betaler for dem.
En prøveplade bruges til at identificere et køretøj, mens det gennemgår en prøveperiode eller testkørsel. De bruges altså midlertidigt på køretøjet, inden det bliver registreret med permanente nummerplader. Den største forskel fra en permanent nummerplade er, at en prøveplade består af fire røde cifre i modsætning til de syv cifre, der er på nummerplader.
Hvad er reglerne for prøveplader?
Der kan være flere årsager til ikke at have nummerplade på sin bil. Ifølge Motorstyrelsen må prøveplader benyttes, når der er et “særligt formål” med kørslen. Det kan eksempelvis være ved en prøvekørsel hos en bilforhandler, hvor bilen ikke er registreret. Her er der et særligt formål med køreturen, da der er interesse i at købe bilen, og derfor har bilforhandlere altid prøveplader til rådighed.
Der er forskellige regler for, hvornår prøveplader må bruges og ikke må bruges, og nogle af reglerne kan du blive klogere på nedenfor. Vi henviser til SKAT for at finde alle regler for prøvemærker og faste prøveskilte.
Hvornår må prøveplader bruges?
Prøveplader må blandt andet bruges i situationer, hvor du:
- Prøvekører eller testkører et køretøj i forbindelse med et eventuelt køb.
- Prøvekører køretøjet i forbindelse med reparation.
- Afhenter eller bringer en bil i forbindelse med reparation, køb, leasing, salg og klargøring.
- Overfører bilen fra ét sted til et andet, eksempelvis til en anden forhandler, leasingvirksomhed, lager eller andet.
Hvornår må prøveplader ikke bruges?
Prøveplader må blandt andet ikke bruges til følgende:
- At flytte et påhængskøretøj såsom en campingvogn fra ét sted til et andet.
- Fornøjelsesture i et køretøj, der ikke er indregistreret.
Hvor længe må man køre med prøveplader?
Prøveplader er gyldige i syv dage, hvor de i den begrænsede periode giver dig tilladelse til at køre i dit køretøj på de danske veje uden nummerplade.
Må man køre ud af landet med prøveplader?
Du må gerne køre ud af landet med prøveplader. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke må køre ind i Danmark med danske prøveplader, da du skal have tyske prøveplader, når du krydser grænsen til Danmark fra Tyskland.
Skal du have indregistreret en bil, du har købt i eksempelvis Tyskland, er det også muligt at køre til og fra synshallen på prøveplader.
Prøvekør din drømmebil hos MY GARAGE
Overvejer du at købe eller lease en eksklusiv bil, der kan give dig en køreoplevelse ud over det sædvanlige? Hos MY GARAGE finder du luksusbiler, der kan tilbyde det ypperste inden for teknologi og præstation, unikke specialbiler og ældre, klassiske sportsvogne – og der er helt sikkert en bil, der falder i din smag.
Du er meget velkommen til at komme forbi til en snak og prøvekørsel eller kontakte os på tlf. +45 69 13 39 11 eller på mail til info@mygarage.dk, hvis du har spørgsmål eller har brug for vejledning i forbindelse med salg eller leasing af din drømmebil.
Kontakt os
MY GARAGE A/S
- Wittrupvej 1, 7120 Vejle Øst
- +45 69 133 911
- info@mygarage.dk
- CVRCVR DK-36953217
Rutevejledning