Privat leasing

Privat leasing

Er du på udkig efter en ny bil, men ønsker du ikke for mange udgifter ved køb, reparation og vedligeholdelse? Så er privatleasing muligvis det helt rigtige valg for dig. Det kan også være, at du er en stor bilentusiast, der har udset dig en ny drømmebil? Med privatleasing af biler er der rig mulighed for at få lov til at køre i lige de biler, du sukker efter, og privatleasing er en oplagt mulighed for at udforske en masse fede køretøjer.

Her på siden dykker vi ned emnet, herunder omkostningerne forbundet med privatleasing og de mange fordele, der er ved at lease din bil.

Hvad er privatleasing?

Privatleasing er, når du som privatperson langtidslejer en bil – og altså ikke leaser gennem din arbejdsplads. Den eneste forskel mellem privat- og erhvervsleasing er, om du leaser bilen til eget brug, eller om det er firmaet, der leaser bilen til rådighed for en medarbejder.

 

Når du privatleaser en bil, får du brugsretten af bilen over den aftalte periode, du leaser bilen i. Ved leasing af en bil til privat brug lægger du et beløb til udbetaling, og derefter betales der løbende et beløb månedligt i perioden for leasingen. Du kan indgå forskellige leasingaftaler, og de kan blandt andet variere alt afhængigt af typen af bil, og hvor du vælger at lease.

Fordelene ved privatleasing af bil

Selvom leasing ofte er et spørgsmål om smag og behag, så er der mange fordele ved at privatlease en bil.

Nedenfor har vi samlet nogle af de fordele, der er ved at privatlease din bil.

Lavere månedlige omkostninger

  • Når du leaser din bil privat, vil du ofte opleve lavere månedlige omkostninger end ved at købe en bil selv. Det er oftest tilfældet, fordi du ikke betaler for bilens fulde værdi, men derimod kun for værditabet hos bilen i leasingperioden.

 

Mulighed for at udskifte din bil med jævne mellemrum

  • Ved at lease en bil har du mulighed for at skifte din bil ud med eksempelvis 2 eller 3 års mellemrum. Det er en stor fordel, hvis du – ligesom os hos MY GARAGE – er en bilentusiast, der gerne vil afprøve og udforske forskellige typer biler. Her får du mulighed for at afprøve den nyeste teknologi og sikkerhedssystemer.

 

Ingen uforudsete udgifter

  • Som oftest er service og kontrol af bilen inkluderet i den månedlige ydelse, der betales i henhold til din leasingaftale. Det betyder, at der ikke vil være en masse uforudsete udgifter ved din bil, som der er, når du selv har købt og ejer bilen. Du skal samtidig heller ikke bekymre dig om at sælge bilen igen, når leasingperioden er ovre.

 

Fleksibel løsning

  • Mange leasingaftaler er meget fleksible, så du kan ofte tilpasse leasingperioden og aftalen, så den passer bedst muligt til dig, dit budget og din situation.

Hvad koster det at lease en bil privat?

Omkostningerne for at privatlease en bil afhænger af flere faktorer. Det er blandt andet mærket på bilen, leasingperioden, model og udstyr, kilometerantallet, og om der er inkluderet service, kontrol og vedligeholdelse i leasingaftalen. Leasingaftaler er ikke ens for alle virksomheder, og derfor ser priser og betingelser forskellige ud alt afhængigt af aftalen.

Du kan forvente at betale et fast månedligt beløb i hele leasingperioden, og den månedlige ydelse varierer også af de samme faktorer som forklaret ovenfor. Hos MY GARAGE kan du se den månedlige ydelse inde på den specifikke bil.

Bredt udvalg af eksklusive biler til leasing hos MY GARAGE

Er du interesseret i en ældre, klassisk sportsvogn, en specialbil eller en superbil med den nyeste teknologi pakket ind i et ekstravagant design? I vores udvalg har vi alt det og mere til. Du finder eksempelvis mærker såsom Rolls-Royce, Lotus, Porsche og Mercedes.

Hos MY GARAGE er der alverdens muligheder, når det kommer til biler og andre luksuskøretøjer, og i udvalget kan du helt sikkert finde en bil, der kan imødekomme alle dine behov.

Skulle du ikke finde din ønskede model i vores sortiment, så er du meget velkommen til at kontakte os, da vi næsten altid kan skaffe lige den leasingbil, du drømmer om.

Er du interesseret i at høre mere om vores skræddersyede løsninger til leasing af biler?

Hos MY GARAGE kan du komme i gang med at udleve din drøm om leasing af privatbil. Du kan lease din bil hos os gennem vores udvalgte leasingpartner Selected Leasing eller en selvvalgt leasingpartner. Hos os er alle leasingaftaler skræddersyede løsninger, der passer til dine behov. Vi tror nemlig ikke på, at der kan findes standardløsninger, der kan passe til alle.

Har du brug for vejledning, eller har du spørgsmål til vores procedurer eller udvalg af biler? Tøv endelig ikke med at kontakte os på tlf +45 69 13 39 11 eller på mail til info@mygarage.dk. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig videre mod leasing af din drømmebil.