DK
Scroll

ROHDEN GODS

ROHDEN GODS

I Stouby nær Vejle finder du Rohden Gods, som, udover at være MY GARAGE’s grundlægger Anders Kirk Johansens private hjem, ligeledes er et aktivt land- og skovbrug. Det samlede areal udgør 710 hektar plus forpagtning af 153 hektar.

Renovering med stor respekt for historie og omgivelser

Siden Anders Kirk Johansen overtog godset i 2003, har godset undergået store forbedringer. Det drejer sig blandt andet om istandsættelsen af hovedbygningen, som er opført mellem 1898 og 1900, avlsbygningerne og hele gårdanlægget.
Alt sammen udført med stor respekt for ejendommens historie, miljøet og lokalsamfundet.
Ambitionen er at føre Rohden ind i en ny æra, uden at det går ud over stedets sjæl og unikke atmosfære.

Skov- og landbruget på Rohden Gods

Rohden omfatter et større landbrugsareal, der drives som et moderne landbrug med varierende sædskifte med fokus på kvalitetsafgrøder og med stort hensyn til godsets naturværdi.

Skovbruget under Rohden dækker et samlet areal på 161 hektar plus fem hektar i forpagtning, og drives som et traditionelt skovbrug. Den primære bevoksning i skovene er løvskov, cirka 75 procent, mens den sekundære bevoksning i skovene er nåleskov,

cirka 25 procent. Nåletræerne er fordelt over hele skovarealet, hvilket giver en god dækning for skovens rige dyreliv.

Jagten og vildtbestanden er en vigtig del af kulturarven på Rohden

Jagtarealerne er derfor kendetegnet af en meget høj jagtetisk stand og en sund og naturlig dyrebestand.

På Rohden anses det som en af de vigtigste opgaver at pleje vildtet og det naturlige dyreliv. Jagterne på Rohden bliver lejlighedsvis udlejet til skydearrangementer og til blandt andet dagjagter på ænder, fasaner og råvildt. Rohden Gods er desuden tilmeldt mærkningsordningen Bæredygtig Jagt.

Kontaktformular

Kontakt Kirsten Molgjer

Kontakt os

MY GARAGE A/S