Officiel åbning af MY GARAGE

Officiel åbning af MY GARAGE

d. 3. september løftede MY GARAGE sløret og afholdte deres officielle åbningsdag. Sales, Service, Storage og Social er de fire ord som kommer til at beskrive MY GARAGE og de fire ord vil danne rammerne for garagens udvikling. Der er store projekter i gang for bilhuset og i første etape handler det om, at anskaffe Partnere til huset. MY GARAGE har opbevaring af eksklusive biler og de personer, som får deres bil opbevaret hos MY GARAGE er helt automatisk med i det, som vi kalder Gentleman’s Garage. En eksklusiv klub, hvor man har fri afbenyttelse af Gentleman’s loungen.

Udover opbevaring vil der være salg af eksklusive biler og planen er, at blive et autoriseret Porsche Servicecenter. Det store areal hos MY GARAGE har dog mange muligheder og derfor er der også en plan i at gøre det til et eksklusivt sted, hvor man har lyst til at afholde events og møder. Direktør Lars Bjørnbak har en lang forretningsplan og glæder sig til at følge projektets udvikling – ”Det bliver nogle meget spændende år vi går i møde” udtaler han.