ROLLS-ROYCE PRÆSENTERER "OPSKRIFTEN PÅ RO I SJÆLEN"

ROLLS-ROYCE PRÆSENTERER "OPSKRIFTEN PÅ RO I SJÆLEN"

For mere end seks år siden begynde et team af specialister, designere og ingeniører at udvikle den nye Rolls-Royce Ghost. Ligesom med den første Ghost, som blev lanceret i 2009, var målet for udviklingen, at den nye Ghost vil kunne opretholde sin unikke placering i Rolls-Royces modelprogram.

Kundernes feedback på den første Ghost har været styrende for udviklingsteamets arbejde og udgør i dag grundelementerne i den nye Ghosts innovationer og detaljer. Kundernes ønsker var tydelige: En bil de kunne bruge endnu mere; en der er mere raffineret at blive kørt i og samtidig endnu mere frydefuld selv at kører.

Avanceret Planar Chassis System

For at imødekomme kundernes ønske om at forbedre den signifikante Rolls-Royce køreroplevelse og køreegenskaber, valgte Rolls-Royce ingeniørerne at bygge en ny platform. Med udgangspunkt i de allerede eksisterende modeller, med all-wheel drive og all-wheel steering, blev en ny undervogn skabt. Med den nye undervogn og et avanceret Planar Chassis System, med bl.a intelligent kamera- og GPS-teknologi, opnåede ingeniørerne en mere stabil og rolig kørsel. Ved hjælp af kamerateknologi tilpasser systemet løbende undervognens affjedring til vejens forløb og underlag, således at køreoplevelsen ikke ændres ved skiftende underlag. GPS-data giver systemet informationer om ruten og sikrer dermed det optimale gear forud for et sving, hvilket giver en mere stabil kørsel på hele ruten.

Den nye undervogn og dens kvaliteter er blot en af de finesser, der kendetegner Rolls-Royce. Dette gælder ikke kun for den nye Ghost men gennemgående i alle modellerne. At udviklerne tager udgangspunkt i kundernes oplevelser og ønsker, er netop det der gør Rolls-Royce helt specielt. Det handler nemlig ikke bare om at producere en ny bil, det handler om at bygge videre på historien om skabe komfort og køreoplevelse i særklasse.” – Alexander Wisler, Rolls-Royce Brand Manager MY GARAGE

Innovativt lydbillede

Bilens omsluttende og næsten lydløse egenskaber var yderst vigtige for kunderne af den første Ghost. Derfor har Rolls-Royces team af akustikspecialister haft en enorm stor betydning på udviklingen af den nye Ghost. I den tidlige testfase fandt akustikteamet ud af, at det var desorienterende, hvis al støj blev fjernet. Deres løsning var at skabe en “hvisken” – en blød undertone, som kunderne oplever som en enkelt, diskret tone.

For at opnå dette skulle hver enkelt komponent tilpasses til en specifik resonansfrekvens. Denne opgave omfattede udviklingen af akustisk tilpassede lyddæmpningsenheder til sæderammerne og en række åbninger mellem kabinen og det store bagagerum for at sikre, at den generende lavfrekvens passede til “undertonen” i den nye Ghost.

Lederen af det akustiske ingeniørteam bag den nye Ghost, Tom Davis-Reason, udtaler følgende: “Den nye Ghosts usædvanligt høje akustiske kvalitet er resultatet af markante ingeniørmæssige udviklinger og stor opmærksomhed på detaljerne, og det hele understøttes af mærkets patenterede aluminiumsplatform. Vi kunne aldrig have udviklet et så akustisk raffineret ambiente med en stålplatform“.

Mærkets eksperter kaldte denne omfattende proces for “opskriften på ro i sjælen”.

Den nye Rolls-Royce Ghost forventes på markedet i 2021.

Er du interesseret i at høre mere om Rolls-Royce Ghost, så kontakt Brand Manager, Alexander Wisler på telefon + 45 69 133 968 eller mail aw@mygarage.dk