KALMAR Automotive udpeger MY GARAGE som eksklusiv forhandler i Skandinavien

KALMAR Automotive udpeger MY GARAGE som eksklusiv forhandler i Skandinavien

KALMAR Automotive bygger specialbiler, der kan tilpasses til forskellige formål. De samler årtiers erfaringer indenfor bil- og motorsportsindustrien, kombineret med klassisk design og banebrydende teknik, for at tilbyde unikke produkter. Hver bil har sin helt egen historie og er skræddersyet til perfektion.

Med en klar vision om at tilbyde alt det bedste indenfor den automotive verden, er MY GARAGE den oplagte partner til at varetage salget i Skandinavien. Huset rummer allerede en lang række partnere, som alle er eksperter på hver deres område. Derfor er samarbejdet mellem KALMAR Automotive og MY GARAGE langt fra tilfældigt.

’’Vi har søgt efter den rette Skandinaviske partner til at varetage salget i Norden, og at valget faldt på MY GARAGE, var helt bevidst. Vi har længe fuldt med på sidelinjen, og set hvordan huset er vokset sig til en størrelse, som netop tilbyder de rammer, erfaringer og ekspertiser som vi søger i en salgspartner.’’ – Udtaler ejer og grundlægger af KALMAR Automotive, Jan Kalmar.

Med speciale indenfor klassiske, luksus- og specialbiler, tilbyder MY GARAGE en attraktiv position for salg af KALMAR Automotive. Husets kompetencer og kendskab til kunderne, kommer til at spille en altafgørende rolle i den fremtidige salgsudvikling.

Direktør hos MY GARAGE, Lars Bjørnbak udtaler: ’’Hos MY GARAGE er vi stolte af at påtage os opgaven som Skandinavisk forhandler af KALMAR Automotive. Når danske kræfter formår at skabe et så unikt produkt og håndværk i særklasse, er jeg slet ikke i tvivl om at de skal være en del af MY GARAGE.’’

Den første danske bil af mærket KALMAR Automotive, er en hyldest til Tom Kristensen og hans første Le Mans-sejr. Heraf opstod navnet på modellen 7-97, da Tom sad bag rattet på en Porsche WSC-95 i 1997 med nummeret 7. Modellen 7-97 består af komponenter fra Porsche modeller, internt kaldet 964 og 993, mens den har et skræddersyet design, inspireret af 911-modellerne fra slutningen af 1960’erne. Den første KALMAR får plads i Tom Kristensens private samling, der i forvejen rummer flere modeller med reference til Le Mans karrieren.

Foruden det nye samarbejde med KALMAR Automotive, har MY GARAGE salgsagenture på McLaren, Rolls-Royce og Lotus, samt Danmarks største autoriserede Porsche Servicecenter. Salgsafdelingen består af en erfaren medarbejderstab, som altid har mellem 50 og 100 eksklusive biler på lager.

Erkan Kilic, der vil få ansvaret for salget af KALMAR hos MY GARAGE, fortæller: ”Efter mange års erfaring med Porsche, glæder det mig nu at kunne tilbyde vores skandinaviske kunder et så raffineret og særligt produkt som KALMAR. At sammensætte og konfigurere en KALMAR er for de kommende ejere, en unik mulighed for at kunne sætte sit helt eget præg.’’