Elbilister kan snart lade deres biler hos MY GARAGE

Elbilister kan snart lade deres biler hos MY GARAGE

DCC Energi, der blandt andet driver Shell tankstationerne i Danmark, og som er partner hos MY GARAGE, supplerer nu de klassiske brændstofpumper med lynhurtige ladere til elbiler. Det sker, når Shell anlægget ved MY GARAGE i Vejle, kan byde kunderne velkommen til nyinstallerede lynladere.

For elbilisten vil oplevelsen være meget tæt på den, ejere af benzin- og dieselbiler har været vant til i årtier. Ved ankomst til anlægget viser de store prisskilte dagsprisen på en
kilowatt-time på lige fod med benzin og diesel, og man kan betale med de betalingskort, man er vant til.

– Hos MY GARAGE var vi nogle af de første, der kunne tilbyde Shell V-Power 100 oktan fra lokationen her i Vejle, og vil nu ligeledes være blandt de første, der kan tilbyde elbilister at
lade fra de kommende lynladere, lyder det fra MY GARAGEs direktør Lars Bjørnbak.

– De nye lynladere skal bidrage til, at vi i fremtiden kan imødekomme alle typer biler. Og vi ser etableringen af lynladere som et naturligt skridt mod at positionere os yderligere som
et fuldendt bilunivers, hvor kunden kan realisere alle sine automotive behov, fortsætter han.

De nye ladestandere kan yde op til hhv. 150 kW og 360 kW per ladestik. Til reference vil det for en Porsche Taycan Turbo tage ca. 5 minutter at lade til 100 km kørsel- eller fra 5% til
80% på 22 minutter, hvis der lades med det maksimale input med 270 kW ved 800V. I Danmark er det DCC Energi, der driver Shells tankstationerne og er i gang med at etablere
lynladere på en lang række af stationerne. Og retaildirektør Søren Møller Maretti forventer, at det nye samarbejde vil give samme effektivitet for besøgende i elbiler, som Shell med stor succes har leveret til biler med forbrændingsmotor.

– Hos DCC Energi er vi superglade for udvidelsen af samarbejdet med MY GARAGE, som nu gør, at vi også får mulighed for at installere lynladere til el-biler her. Tankstationen hos MY GARAGE har siden starten været en kæmpe succes, og vi forventer, at ladestanderne kan trække endnu flere af MY GARAGEs kunder til. Konceptet er det samme som for den klassiske tankstation. Så vi kommer med en kvalitetsløsning, der er nem og hurtig at bruge, siger han.

 

 

Om DCC Energi:
DCC Energi er en af Danmarks store energivirksomheder og forsyner hele Danmark med en bred vifte af brændstoffer og energiprodukter. Selskabet er blandt andet forhandler af kvalitetsprodukter fra Shell og Gulf og driver netværket af Shell tankstationer i Danmark. Med afsæt i sikkerhed, kundeservice, stærke partnerskaber og dygtige medarbejdere omsætter DCC Energi årligt for ca. 6 mia. kr. På hovedkontoret i Nærum nord for København beskæftiger selskabet ca. 125 ansatte.
Se mere på www.dccenergi.dk